Om Klintegaarden

Om Klintegaarden

Midt i den pragtfulde natur på skønne Norddjursland, finder I Klintegaarden. Gården drives med planteavl af 4. generation. Vi har mere end 30 års erfaring med turister på gården, og vi vil gøre vores absolut bedste for, at gæster føler sig velkomne og glade under et ophold på Klintegaarden.

Vi oplever et væld af forskellige gæster på Klintegaarden, og alle er velkomne hos os – her er plads til alle!

Lystfiskergrupper, familier og rejsemontører benytter ikke kun Klintegaarden som overnatningssted, men også som et hyggeligt fristed, hvor man kommer tilbage igen og igen.

 

Omgivelser

Går man gennem gårdens grønne marker til Sangstrup Klint, oplever man en pragtfuld panoramaudsigt over hav og land.

De høje klinter er et levn fra fortiden fra for mange millioner år siden. Ved foden af klinterne ligger fossiler i form af søpindsvin og blæksprutter. På stranden findes mange sjældne sten, som er afrundet af is og hav.

 

Klintegaarden ligger kun få minutters kørsel nord for købstaden Grenaa, godt 30 minutters kørsel fra den hyggelige købstad Ebeltoft og 1 times kørsel fra storbyen Aarhus. Der er derfor gode muligheder for at aflægge disse dejlige byer et besøg.

Det er desuden nemt at komme til færgehavnen i Grenaa, hvorfra der findes færgeruter til både Varberg og Anholt.

 

Djursland er ligeledes fyldt med seværdigheder for både store og små – se mere under ’Seværdigheder’.

 

Ophold

Læs mere om ophold her

Priser

Læs mere om priser her

Seværdigheder

Læs mere om seværdigheder her

Klintegaardens Bed & Breakfast

v. Toni & Poul Møller

Hjembækvej 54, Sangstrup

8500 Grenaa

Tlf. +45 86 33 23 04

Mail: klintegaarden@godmail.dk